jogvan_isaksen

Jógvan Isaksen

Færøsk forfatter, født 1950

Jógvan Isaksen er mag. art. i nordisk litteratur og har siden 1986 været lektor ved Københavns Universitet. Siden sidst i 1970’erne har han været leder af det betydningsfulde færøske forlag Mentunargrunnur Studentafelagsins (Studenterforeningens forlag), der har været forlag for mange af færøsk litteraturs største navne. Isaksen var hovedredaktør af tidsskriftet Nordisk Litteratur/Nordic Literature fra 2000 til tidsskriftets ophør.

Efter mange år som flittig anmelder debuterede Isaksen i 1990 som krimiforfatter, og de indtil videre 7 bøger i hans serie om journalisten Hannis Martinsson – foruden 3 børnekrimier – har cementeret hans navn som Færøernes krimiforfatter nummer et. Desuden har han – både på færøk og dansk – skrevet, redigeret og udgivet en lang række bøger om færøsk litteratur samt billedkunst.

Isaksens krimier om Hannis Martinsson tælles blandt de mest eksporterede færøske romaner og er oversat til dansk, islandsk og tysk.

Priser m.m.
  • Færøernes litteraturpris for faglitteratur, 1994.
Krimidgivelser på andre forlag
  • Den femte mand, Marselius, 2016
Faglitterære udgivelser på dansk
  • Mellem middelalder og modernitet : omkring William Heinesens prosa. 2004; Livets geniale relief : omkring Jørgen-Frantz Jacobsens roman Barbara. 2001; Omkring Barbara : en antologi, sammen med Jørgen Fisker, Nils Malmros og John Mogensen, 1997; Færøsk Litteratur : introduktion og punktnedslag, 1993; Ingen rose er rose hele dagen : Rói Paturssons digtning, 1988.