Bogreception 6. april 2018

Fredag d. 6. april 2018 fejrer vi udgivelsen af Katrin Ottarsdóttirs nye bog, 43 bagateller i LiteraturHaus, Møllegade 7 på Nørrebro i København.

På programmet er bl.a. en samtale mellem forfatteren og Tore Leifer fra DR om de 43 bagateller, og Katrin vil naturligvis også læse op af bogen.

Arrangementet starter kl. 16.30 og er åbent for alle. Vi byder på et glas vin og/eller andet at væde ganen med.

43 BAGATELLER består af … 43 (surprise! 😉 ) korte skæbnefortællinger, som alle er på præcis 300 ord. Måske bagateller i det store billede, men dramatiske nok for personerne i dem.