Interview med Katrin Ottarsdóttir

“Jeg tror, man kan sige, at det [i.e. novellerne] handler om mennesker, der ikke er så gode til at leve livet.”

Af Mariann Sofiasdottir, DAGBLADET Roskilde lørdag d. 1. juli 2017.

Forfatter og filminstruktør Katrin Ottarsdóttir kan ikke lade være med at skrive og skabe. For nylig udkom hendes første novellesamling på dansk.
I Reerslev [i.e. Hedehusene (red.)] ligger et hvidt hus med sprossede vinduer, der skiller sig ud fra de andre. Indenfor er væggene beklædt med bøger, cd’er, færøsk kunst og sorthvide billeder af mennesker i bronzerammer. På gulvet står en grøn lædersofa med et fåreskind på ryggen.
Her bor forfatteren og ﬁlmskaberen Katrin Ottarsdóttir. I sidste uge udkom hendes første novellesamling på dansk, I Afrika er der mange søde børn, som også er titlen på en af novellerne. Katrin Ottarsdóttir sidder med en bog frisk fra trykken.
– Jeg har fået at vide, at novellerne minder om southern gothic ala Flan-nery O’Connor og William Faulkner. Så forlagets redaktør har valgt at kalde mine noveller for »northern gothic«, siger Katrin Ottarsdóttir og smiler.
Op til tryk har oversættelsen været igennem en ﬁnkæmning for færismer. Færøske ord og vendinger, som er direkte oversat og derfor ikke umiddelbart giver mening på dansk.
Bogen blev nemlig udgivet på færøsk sidste år med titlen »Aftanáðrenn«, et kunstord, der er en sammenskrivning af “efter” og “før”. Det er Katrin Ottarsdóttir selv og hendes forlægger, der har stået for oversættelsen.
– Der kan godt snige sig nogle færismer med, hvis ikke man er omhyggelig, siger hun og bladrer i et print af papirmanuskriptet. – For eksempel her.
Hun slår op på en side i manuskriptet. »Var der ikke noget med, at de altid gik efter de nemme fangster, dem der kryber langs med husmurene med dårlig opsigt?«. Dårlig opsigt! Katrin Ottarsdóttir kigger op.
– Det siger man jo ikke på dansk. På færøsk betyder det, at man slår blikket ned eller har nedslåede øjne, men på dansk forstår man det jo ikke, siger hun og smiler. Det er tydeligt, at der har været gået grundigt til værks.

De utilpassede
Novellerne kredser om karakterer, der er i familie på godt og ondt, og der sker løbende twists, så tungen skal holdes lige i munden, når man læser.
– Om der er et tema? Ja, det kan man godt sige. Det er det her med at føle sig utilpasset. Jeg kender det fra mig selv. Jeg har det bedre sammen med folk, hvis liv ikke kører på skinner. Og det her normale familieliv, det kan andre skrive om. Men det er jo ikke et tema, som er bevidst. Det kommer, og så kræver det at få plads. Det kræver en retning, og så følger man den, hvis den føles rigtig. Det er ikke altid intellektet, der råder. Det er mavefornemmelsen. Måske ville jeg ikke kunne skrive om utilpassede mennesker, hvis ikke det var noget, jeg kendte til. Man tager fra sin egen bagage. Man har noget på hjertet, når man skriver og tager udgangspunkt i sit eget stofområde. Så kommer det igennem en centrifuge, og så ender det som en bog. Jeg tror, man kan sige, at det handler om mennesker, der ikke er så gode til at leve livet, siger Katrin Ottarsdóttir.
Novellesamlingen udgives af Forlaget Torgard og fås i boghandelen og hos alle netboghandlere.

(PDF-udgave af interviewet kan ses her.)