“Nordisk død” – Gys i kirken #3

Katrin Ottarsdóttir er blandt de oplæsende og -trædende på uhyggeaftenen Nordisk død i Literaturhaus i Møllegade, Nørrebro, på Allehelgensaften d. 31. oktober 2019 kl. 18 til midnat.

På arrangementet vil Katrin læse en nyskrevet historie om en lille piges besøg på en kirkegård en sen og mørk aften sammen med sin barnedødsfikserede bedstefar.

“Nordisk død” er et literært kunst-event med døden som tema, arrangeret af Traume & Co i samarbejde med foreninger på Nørrebro og er Støttet af Statens Kunstfond og Nørrebro lokaludvalg. Det er tredje gang arrangementet Gys i kirken afholdes. De foregående år var temaet Gotisk død (2017) og Mexicansk død (2018) og i år altså død under hjemlige himmelstrøg.

Entré: 60 kroner. Billetter ved døren eller på billetto.dk.