A

Graphic novel af Pavel Čech

“A er en fremragende bog. Simpelthen. Også selvom du er gammel og hærdet og har læst og læst og læst. (…) Et poetisk værk. En simpel fortælling med en vidunderlig slutning. A får afgjort fem hjerter. Fem store endda.”Serieland.dk

“Flot, humoristisk og med noget på hjerte. (…) når den er læst, får man straks lyst til at læse nogle flere af Cechs udgivelser.”Den Smalle Bog

En prisbelønnet graphic novel for større børn og unge om livet i en totalitær stat.

I diktaturstaten A er alt gråt, ensformigt og trøstesløst. Alt er A og kun A. A er det eneste tilladte bogstav, valutaen er A, og i skolen lærer børnene kun om A.

En dag finder fabriksarbejder nr. 21868 et B! Da han fortæller andre om B’et, får han straks det hemmelige politi på nakken.

Den tjekkiske tegner Pavel Čech er født i 1968 og voksede op i Tjekkoslovakiet, som var et kommunstisk diktatur fra 1948 til 1989.

For A har forfatteren modtaget en række priser i tjekkiet:

  • 2017 – White Ravens (IBBY)
  • 2017 – Golden Ribbon (bedste tegneserie for børn og unge)
  • 2016 – Fabula Rasa (bedste tjekkiske tegneserie)

 

BOGFAKTA

Graphic novel af Pavel Čech
Forlaget TORGARD, 2021
Originaltitel: A
Originaludgave: Petr Novotný - nakladatelství Petrkov, 2016
64 sider, alle i farver. Indbundet.
Format: 21,5 × 30 cm

ISBN 978-87-93521-34-6

Udkommer: 16. april 2021