
Bedstemor Huldas bibliotek
Børnebog af Thórarinn LeifssonAlbertina bor i en underlig verden. Der findes ingen bøger, og i skolen lærer hun kun om lån og renter. Internettet blev forbudt langt før hun blev født, og den frygtelige Guldbank er ved at tildrage sig magten over alt og alle. Og så begynder de voksne at forsvinde. Men en dag dukker den mystiske troldkvinde Hulda op. Hun har et kæmpe bibliotek – og farlig viden. Intet bliver som før.
“Islanske Thórarinn Leifsson har skrevet endnu en fin børnebog om seriøse emner. (…) Ikke siden den navnkundige ’Peter Fidus’ af Sven Wernström er pengevæsnet blevet forklaret så morsomt og præcist. På den skæve måde. Thórarinn Leifsson har tydeligvis ikke respekt for noget. Det skulle da lige være børn og bøger.” – Steffen Larsen i Politiken. Læs hele anmeldelsen her.
“… en grotesk, underholdende og temmelig overraskende og syret historie om, hvad der sker, når verden kun tænker på penge.” – Damian Arguimbau i Weekendavisen. Læs hele anmeldelsen her (pdf-format).
“… en hyldest til fantasien og barnesindet. (…) En fantasifuld, fabulerende fremtidsfortælling, der giver stof til eftertanke.” Ulla Møller, lektørudtalelse fra Dansk BiblioteksCenter.
“… det, der gør Leifsson så interessant, er, at man midt i alle løjerne kan stoppe op og blive ramt af de alvorlige ord, som ligger skjult under al den boblende galskab. De to dele af Leifsson forstår at spille helt unikt sammen. Bedstemor Huldas bibliotek er et eventyr, der næsten efterlader læseren åndeløs – og måske endda med et par eftertanker.” – Janus Andersen på Fortællingen.dk. Læs hele anmeldelsen her.
Bedstemors Huldas bibliotek udkom sidste efterår i Island, hvor den blev en af julens bestsellere og fik en strålende modtagelse i pressen:
Den islandske presse skrev:
“Science fiction … skrevet af en vanvittig fantasi og med en uendelig respekt for børn.” Ásgeir H. Ingólfsson, kistan.is
“… et regulært eventyr med tilhørende mystik og magi … spændende og morsom … en fortælling til nutidens såvel som fortidens børn.” Ólafur Guðsteinn Kristjánsson, Morgunblaðið
“… den islandske børnelitteratur har fået tilføjet en perle.” Sigríður B. Thorarensen, eyjan.is
“Islands svar på Roald Dahl.” Kolbrún Bergþórsdóttir, Kiljan
BOGFAKTA
BEDSTEMOR HULDAS BIBLIOTEKBørnebog af Thórarinn Leifsson
Illustreret af forfatteren
På dansk ved Birgir Thor Møller
Forlaget TORGARD, 2010
216 sider, illustreret
Format: 15 × 22 cm, indbundet.
ISBN 978-87-92286-22-2
Udgivelsesdato: 7. oktober 2010