“Jóanes Nielsen er Færøernes førende digter og en ener af den slags, man skal værne om. (…) Her tages nemlig alt det alvorligt, som ligger uden for den samfundsmæssige norm – politisk, socialt, æstetisk og moralsk. Og det kommer der særdeles smuk poesi ud af.” – Peter Stein Larsen i Kristeligt Dagblad. Læs anmeldelsen her (pdf).

 “Jóanes Nielsen er en prægtig skribent.”  – Thomas Bredsdorff i Politiken. Læs anmeldelsen her (pdf).

 “indædt rasende indignation og en gennemgribende solidaritet eller sagt med en tidligere Jóanes Nielsen-formulering ‘den kærlighed der bryder sig om alt’.” – Jørgen Johansen i Berlingske   Læs hele anmeldelsen her.

 “Nielsens satire og ironi balanceres hele tiden af et vågent øje for samtidens skønhed og forråede brutalitet, uden at han derved kommer til at tro på det afstumpedes forløsende forløjethed. (…) Sådan lyder den færøske stemme; stramt komponeret, kritisk, lyrisk, humoristisk og vedkommende.”  – Christian Stokbro Karlsen i Nordjyske stiftstidende

“Uomgængelig for læsere, der gerne følger med i ny nordisk litteratur.” – Lektørudtalelse fra Dansk BiblioteksCenter

Jóanes Nielsen har været Færøernes sjæl, stemme og samvittighed i over 30 år. Men hans digte og romaner rækker langt ud over det nordatlantiske ørige, og nærværende digtsamling befæster hans position som en ener i europæisk litteratur.

Der findes dem der tager måneskin alvorligt består af fem suiter med digte, som både er meget typiske Nielsen-digte og samtidig fremstår så vitale som nogensinde hos Jóanes Nielsen.

Uddrag fra  suiten Dage med uberegnelig glans:

Har ingen planer om at rejse kønnet et alter.
Kønnet i sig selv
er et alter.
Hvisker fadervor mellem dine lår
overbevist om, at engle står vagt ved livmoderen
skænker lys på lykkelige drømmeøer.
Beder fadervor for hver en sovekammernøgle
telegrammer faret vild mellem stjernerne
øjnene lysende vidåbne
som et brændende træ midt i byen.
Jeg beder for de lægge, der har danset gennem fester og skuffelser
kroppen bedåret af børnefødsler.
Overgangsalderen kommer langt inde fra knoglerne
måske helt inde fra jorden.
Aner forbindelsen mellem de blå årer på brysterne
og de frugtbare flodmundinger
hvor mennesket byggede sine første byer.