Ingen kan lave det perfekte

Portrætfilm af Katrin Ottarsdóttir

4hjerter “Uopstyltet og konkret fortæller Hans Pauli Olsen om sit arbejde (…) Ottarsdóttirs fotografering (har) smukt fat i materialernes forskellige stoflighed og Hans Pauli Olsens arbejde med dem.” – Dorte Hygum Sørensen i Politiken.

I Katrin Ottarsdóttirs portrætfilm om Hans Pauli Olsen er vi med i processen, når kunstneren arbejder i sit baggårdsatelier. Vi er fluen på væggen, når han glemmer facaden og kameraet og kun eksisterer for at lave sin kunst med de bare hænder. Vi følger tilblivelsen af hans største skulptur til dato. Og vi oplever kontrasten i kunsten, som hhv. ophøjet i de fine kunsthaller og som simple lerklumper i en beskidt garage.

Hans Pauli Olsen er født i 1957 i Tórshavn og uddannet på Glyptoteket og Kunstakademiet. Han benytter ofte klassiske materialer som granit, gips, bronze og har udviklet en speciel figurativ og surrealistisk udtryksform, hvor menneskefiguren er det bærende element.

FILMFAKTA

Ingen kan lave det perfekte
Instruktion, foto og klip: Katrin Ottarsdóttir
Lydefterarbejde: Jazbo Gross von Magius
Teknisk assistance: MCI Mediatronic
Producer: Hugin Eide
Produktion: Blue Bird Film, 2008

DVD. 85 min.
Format: 16:9, farve, stereo
Undertekster på dansk og engelsk

DVD-udgivelse: 2009
ISBN 978-87-92286-05-5